Kategori: Vigtig Info

info der skal i sidebaren på forsiden. Forbeholdt prioriteret information

Ny bestyrelse er nu konstitueret i Aarup BK Håndbold

Ved generalforsamlingen den 30. marts, var der ikke nogen formandskandidat. Derfor gav generalforsamlingen bestyrelsen lov til at konstituere sig efterfølgende og finde en formand.

På bestyrelsesmøde mandag 22. maj, blev Bjarne Petersen valgt som ny formand. De øvrige poster blev:

  • Næstformand – Søren Bækholm
  • Kasserer – Thomas Fogh
  • Ungdomsansvarlig – Bonnie Uglebjerg
  • Sekretær – Kristina Thybo
  • Senioransvarlig – Søren Bækholm
  • Turneringsansvarlig – Trine Lausen Lund

Bjarne udtaler:

“Jeg ser ydmygt frem til fortsat, sammen med vores team i bestyrelsen, at udvikle Aarup BK i den gode retning. Foreningsidrætten er under pres disse år, og vi ønsker fortsat at videreudvikle en god håndboldklub hvor børn, unge og voksne lokalt kan spille attraktiv håndbold. Alt dette kan vi ikke gøre uden vore frivillige som bidrager med større eller mindre opgaver.”

Sportsdag i Aarup – Sport for Sjov

Søndag d. 21. august 2016 fra 10-14

byder Aarup Boldklub, Aarup Fritidscenter og Sport og Fitnes – Dit Center, Aarup, alle til en fælles sportsdag.

Formålet er at samle hele Aarup og omegn om en dag fyldt med sport og sammenhold på kryds og tværs af sportsgrenene fodbold, håndbold, gymnastik og fitness.

Der er afsat tid til, at alle kan få afprøvet alle sportsgrene, og ved indgangen får du nærmere instruktion. Kom og vær med til Sport for Sjov.

Sportsdag-profilbillede_web

Få en gratis unik t-shirt

Tilmelder du dig senest den 10. august 2016, får du en t-shirt, som viser du har været med til arrangementet.
Efter den 10. august vil du ikke længere få uddelt en t-shirt.
Du vil dog stadig sagtens kunne tilmelde dig arrangementet.

Det er gratis at deltage i Sportsdag Aarup 2016.
Så tag familie, venner, naboer o.l med til årets sportsarrangement i Aarup.

Bestil din t-shirt

Klik ind på aarup.sportogfitness.dk/tshirt og udfyld formularen.

Læs indbydelsen til Sportsdag Aarup 2016 som PDF.

Herre Senior træner update!

Det er med stor fornøjelse at vi kan informere, at trænerne til herreholdet til kommende sæson bliver Jan Hermann og Bo Møller.

De to herre må siges at være kendte i Aarup både som spillere og trænere, og de har påtaget sig opgaven med at ”rejse” herreholdet igen.

Jan og Bo vil gerne møde alle herrespillerne såvel nye interesserede som gamle til et spiller-/info møde

Mandag d. 27/06 kl. 19:30

på adressen Vestergade 33 i Aarup.

Herre holdet rykkede sidste sæson op i Serie 1, og med vore trænere vil vi gøre det attraktivt for vore unge spillere at spille og træne i Aarup.

”Generationsskiftet” er i gang og vi lover det nok skal blive godt.
Vi håber på opbakning fra vores lokalområde fra vore sponsorer og publikum.

Ved spørgsmål fra interesserede kan man henvende sig til Træner Jan Hermann 27 87 59 80 eller Næstformand Bjarne Petersen 61 62 62 65