Frivillighedsstrategi for Aarup BK Håndbold

Frivillighed er grundstammen i enhver klub. Uden frivillige og dermed ulønnede ildsjæle vil der ikke være nogen lokale klubber. Frivillighed tages ofte for givet, men det er det ikke, selv om der heldigvis er mange, som vælger at lægge et stykke arbejde for deres idræt og det fællesskab, som så mange sætter højt i tilværelsen.
Aarup BK Håndbold vil bestræbe sig på, at alle frivillige i klubben får en god og positiv oplevelse. Det frivillige arbejde, der udføres, skal til enhver tid respekteres og værdsættes.
Hvis vi ikke sikrer, at det er attraktivtog udviklende at være frivillig og mange gerne vil være med i fællesskabet, vil det med sikkerhed blive svært at fastholde og rekruttere frivillige.

Mission

  • Være en forening med plads til socialt samvær, god sportsånd og godt kammeratskab.
  • Satse på bredden med plads til alle – og så skal det være sjovt, uanset alder.
  • Vore ledere og trænere går foran, som gode eksempler, for opførsel og sportsånd.
  • Lade glæden ved håndboldspillet udfolde sig.
  • Gøre en forskel og være med til at præge udviklingen.
  • Opleve at deltagelse giver dig glæde og tilfredsstillelse.
  • Bruge sine kompetencer og tilegne sig nye kompetencer.
  • Frivillighed i Aarup BK Håndbold skal ikke være af tvang, men af lyst.
  • Udvikle fællesskaber og få fælles oplevelser.
  • Skabe sig frirum i dagligdagen.

Værdier

Vi kommunikerer åbent, ærligt og respektfuldt.
Der er accept og respekt om frivillige og deres arbejde.
Vi taler altid pænt til hinanden.
Vi accepterer den enkeltes mening og tager hensyn til hinanden.

Indflydelse

Frivillige føler, at arbejdet giver indflydelse og mening.
Den frivillige har mulighed for at bruge sine faglige og menneskelige kompetencer for organisationen, sporten og sin egen udvikling.

Påskønnelse

Vi husker at rose hinanden for det, der gøres godt.
Den frivillige føler sig set og værdsat.
Den frivillige ved, at han/hun gør en positiv forskel.

Mål

Det er målet at behandle frivillige i Aarup BK Håndbold, så frivillige føler, at:

  • de bliver godt modtaget og behandlet,
  • de er respekteret og værdsat for det, de gør,
  • de har lysten til at fortsætte og involvere/rekruttere andre frivillige,
  • de bliver informeret og inddraget,
  • det er attraktivt at være frivillig.