Kom med på rejsen i Aarup BK Håndbold - Bestyrelsesmedlemmer søges

Kom med på rejsen i Aarup BK Håndbold
Kristian Jensen og Bjarne Petersen har efter års tro tjeneste valgt at udtræde af bestyrelsen og forretningsudvalget i Aarup BK Håndbold ved næste generalforsamling. Den resterende bestyrelse er derfor nu gået i gang med at lede efter personer, som har lyst til at komme med på rejsen og tage hul på et nyt kapitel i klubbens udvikling.
Hvad går bestyrelsesarbejdet ud på? Vi har bl.a. det overordnede ansvar for klubbens økonomi, intern og ekstern kommunikation, arrangering af begivenheder, samt en håndfuld administrative opgaver. I håndboldklubben har vi desuden også et forretningsudvalg, som består af 3 personer, der sammen varetager de opgaver, som normalt ville tilfalde en formand.
Herudover repræsenterer vi håndboldklubben overfor halbestyrelsen i Aarup Fritidscenter, hovedbestyrelse i Aarup BK, samt Assens Kommune, DGI og DHF.
Vi mødes én gang hver måned til et bestyrelsesmøde, a’ ca. 3 timer, hvor vi får vendt situationen i klubben, forholder os til årsplanen for foreningen, sørger for at børne- og ungdomshold kommer afsted til stævner, og i al almindelighed har et åbent forum for hvordan vi sammen kan løfte klubben fremad, med udgangspunkt i værdier som fællesskab, leg og læring.
Så er du personen, som bare må sætte dit fingeraftryk på den udvikling som klubben er i? Og kan du samtidig se dig selv i en bestyrelse, hvor der stadig er plads til hygge og latter på bestyrelsesmøderne, og du selv bestemmer hvor meget du ønsker at involvere dig i de ansvarsområder og opgaver som vi har, så tag fat i én af os. Vi skal dog ikke lægge skjul på, at vi som udgangspunkt er en arbejdende bestyrelse, hvor vi ikke er bange for at smøge ærmerne op.
For at få en uforpligtende fornemmelse af bestyrelsesarbejdet, har du muligheden for at deltage i den første halve times tid på næste bestyrelsesmøde, som afholdes 6/2 kl. 18:30.
Har du behov for uddybende spørgsmål, eller lyst til at være med på næste bestyrelsesmøde, kan du tage fat i én af de nuværende bestyrelsesmedlemmer. Du finder vores kontaktinformationer her: https://haandbold.aarupboldklub.dk/klub/aarup-bk-handbold/sider/bestyrelse
Klubnyheder
-
18.01.2023Kom med på rejsen i Aarup BK Håndbold - Bestyrelsesmedlemmer søges
-
07.01.2023U13 Pigerne vinder Middelfart Sparekasse Nytårs Cup!
-
30.12.2022Tønder Julestævne 2022
-
08.12.2022Indløb med Odense Håndbold
-
02.11.2022Totalbanken og Aarup BK Håndbold skal spille hinanden gode
-
29.09.2022Salg af den nye spillertrøje
-
06.09.2022Divisionshåndbolden er tilbage i Aarup BK Håndbold
-
10.08.2022 Trænerjob – Håndboldfitness
-
02.08.2022Klubtøj for sæson 2022/2023
-
20.04.2022 Spillerpræsentation - Marie Lunde🤾🏼♀️