Børneattester

Hvorfor indhenter vi børneattester?

Foreninger, selvejende institutioner og andre, der arbejder inden for Servicelovens område (det sociale område), har pligt til at indhente børneattester på alle frivillige og ansatte, der har kontakt med børn og unge under 15 år.


Det gælder både frivillige sociale organisationer og foreninger, som modtager tilskud fra ansøgningspuljer eller driftstilskud fra Social- og Ældreministeriets område og foreninger, der modtager § 18-tilskud.


Derfor har Aarup BK Håndbold pligt til at indhente børneattester på trænere for alle hold for U15 og herunder.

Procedurer for indhentelse af børneattester?

Proceduren for at indhente børneattest er følgende:


  1. Vi får jer oprettet som træner i Holdsport
  2. Herefter skal vi bruge jeres CPR-nummer
  3. Vi anmoder om børneattesten ved Politiet
  4. Herefter har I 14 dage til at godkende anmodningen via digitalpost
  5. Vi modtager børneattesten fra Politiet og opbevare den i 2 år indtil den skal fornyes.

En børneattest skal fornyes hvert andet år.