Klubnyheder
W1siziisijiwmtgvmtevmtkvmtnqn3rwyjbzdv9qqv9tzxj2awnlxzcyohg5mhb4lnbuzyjdxq?sha=93507c6e7fefb99d

Bysbarn vender hjem til Aarup BK

6. juni 2020, 10.43

Den opmærksomme person har måske snuset sig frem til det, men Aarups herrehold kan nu officielt præsentere første forstærkning til truppen. 


Det drejer sig om Henrik Andreasen fra Tommerup HK, som de sidste par år har præsteret flot i 3. Division, hvor han har formået at blive topscorer for THK. 


Henrik spillede ungdomshåndbold i Aarup, hvor han så senere blev en del af førnævnte 3. Divisions-mandskab. Henrik huserer på højre back og -fløj, hvor selve back pladsen er noget som han med tiden har tilføjet hans repertoire.


Om skiftet udtaler Henrik selv; 


“Jeg har altid gerne ville flytte hjem, og være med til at skabe noget i min barndomsklub, så jeg har fulgt nøje med de sidste par år. Klubben er nået et punkt, hvor der blæser positive vinde ind over Aarup, så da muligheden for at være med til at bygge noget op samt føre det videre opstod, kunne jeg ikke lade vær’ med at blive fristet." 


"Jeg mindes selv de gode dage i hallen som barn, hvor man glædede sig til at herrerne skulle spille, fordi stemningen i hallen altid kom på sit højeste der. Jeg vil gerne være med til at børnene i klubben kan få en relation til os på herreholdet, så de selv får lyst til i fremtiden at blive en del af holdet. Derudover glæder jeg mig til at spille sammen med nogle gode venner, samt få gjort Aarup til et sted hvor det bliver utrolig svært at få point med hjem fra”.

 

Cheftræner Oliver Flöche udtaler følgende; 


“At få Henrik hjem til Aarup er et kæmpe scoop efter nogle gode år i divisionen, hvor andre klubber helt sikkert har fået øje på ham. Det at vi får tilføjet en venstrehåndet giver en helt anden dimension til spillets flow. Et andet perspektiv er jo det med at man har et barn af byen, som vender hjem for at skabe noget i lokalområdet. Jeg er meget tilfreds med at det er lykkedes, og jeg er sikker på at det giver et signal udadtil, om at der sker noget spændende i Aarup”.

 

Henrik startede op med resten af truppen i forrige uge med fysisk træning på atletikbanen ved SDU, som det næste stykke tid bliver suppleret med strandhåndbold på banerne i Aarup.

W1siziisijiwmtgvmtevmjavog83zdrzdty4ev9nyxjrdxnzzw5fmtywedywmhb4lnbuzyjdxq?sha=fdd658dfb9829b0b